I 2013 fik Lif Lund Jacobsen adgang til en bunke papirer der skulle vise sig at tilhøre Danmarks største videnskabskvinde – seismologen Inge Lehmann. Det blev begyndelsen til næsten ti års søgning i danske og udenlandske arkiver for endelig at kunne sammenstykke hele Inge Lehmanns liv og videnskabelige virke.

I foredraget oprulles historien om den danske Inge Lehmann (1888 – 1993) som er internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’ og stod bag flere vigtige opdagelser om jorden. I 1936 påviste hun således ud fra målinger af jordskælv, at jorden havde en indre kerne. Hun begyndte sin videnskabelige karriere på et tidspunkt, hvor kvindelige forskere var et særsyn.

Men historien om Inge Lehmann er langt større, og i sit foredrag fortæller Lif Jacobsen hvordan den ikoniske forsker var med til at forvandle jordskælvsforskning fra at være en lille, isoleret disciplin til et stort forskningsfelt med mange politiske interesser. Vendepunktet kom under den Kolde Krig, da det blev opdaget, at atomprøvesprængninger kunne detekteres via seismiske målinger. På den vestlige side af jerntæppet var det især USA, der investerede store summer i seismisk forskning og gjorde seismiske detektionsmetoder til grundstenen i atomprøvestop-forhandlingerne med Sovjetunionen. Inge Lehman blev derfor tidligt hentet til USA for at fortsætte sin banebrydende forskning, en forskning som hun i øvrigt fortsatte med indtil 90-års alderen.

Inge Lehmanns liv illustrer de store karrieremæssige udfordringer, som tidlige kvindelige forskere mødte, men også hvordan stormagterne brugte videnskabens mænd og kvinder i deres kamp om magten.